Faktor 15

Solens stråler

Vidste du, at når huden bliver brun, er det faktisk hudens måde at forsvare sig mod solens stråler? Så solbrun hud er ikke et sundhedstegn, men et tegn på, at huden har beskyttet sig selv mod skaden, strålerne forsager. I huden har vi et stof, der hedder melanin. Vi har forskellige mængder af melanin i huden, hvilket er årsagen til, at nogle bliver lettere brune end andre. 

UVC er de farligste af UV-strålerne, men UVC-strålerne bliver stoppet af ozonlaget og når derfor ikke jorden. Så UVA- og UVB-strålerne er de stråler, der har indflydelse på vores hud. Som huskeregel kan man sige, at UVA-stråler medvirker til aldring og UVB-stråler til den solbrune farve eller brænder huden. Når man taler om, at solen kan skade huden, handler det om, at man kan udvikle hudkræft eller modermærkekræft af påvirkningen af UVA- og UVB-stråler. I Danmark har vi en kedelig statistik, da vi er blandt de lande i verden, der har den højeste forekomst af modermærkekræft.

Så når vi skal ud i solen, er det derfor en god ide at beskytte vores hud. Kræftens Bekæmpelse giver følgende solråd, som er gode at følge:

• Skygge - ophold dig i skyggen mellem 12 og 15.
• Solhat (og tøj) - brug solhat med bred skygge og hav tøj på. Jo tættere vævet tøjet er, jo bedre beskytter det mod UV-strålerne.
• Solcreme - brug solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj.

Og alle 3 råd bør følges samtidig, for selvom du opholder dig i skyggen, kan du stadig blive ramt af UV-stråling som genskin fra bl.a. bygningsoverflader, flisebelægning, sand, vand mv.

Hvornår skal jeg bruge solcreme?

For at finde ud af hvornår du skal bruge solcreme, skal du kigge på UV-indekset.

Så snart UV-indekset er over 3, bør du bruge solbeskyttelse.

I Danmark kommer UV-indekset højst op på ca. 7 på en solrig sommerdag. I landende tæt ved ækvator, kan UV-indekset nå op på ca. 15.

Hvad betyder solfaktor og SPF?

Solfaktor og SPF står for det samme. SPF står for Sun Protection Factor, og SPF er altså blot en forkortelse for den engelske betegnelse for det samme. 

Beskytter solcremen både mod UVA- og UVB-stråler?

På solcremer står der typisk et stort tal på forsiden af bøtten, og dette tal refererer til, hvor meget produktet beskytter mod UVB-strålerne. De fleste produkter beskytter også til en hvis grad mod UVA-strålerne, men det er langt fra alle produkter, der er testet og kan dokumentere hvor høj UVA-beskyttelse, der er. Så det er kun på produkter, hvor du kan se teksten "UVA" med en cirkel om, at du kan være sikker på, at det er testet. 

Hvis dit solprodukt har dette mærke, altså "UVA" med en cirkel om, så er produktet testet, og det kan dokumenteres, at det har en UVA-beskyttelse på minimum en tredjedel af UVB-beskyttelsen. Dvs. hvis produktet har UVB-faktor 30 og samtidig har et UVA-mærke, så beskytter det med minimum UVA-faktor 10.

Er solfaktor 15 nok?

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at så snart UV-indekset er over 3, bør du bruge solcreme og at du bruger minimum faktor 15, når du opholder dig i solen i Danmark. Men skal du til udlandet, bør du anvende minimum faktor 30. 

Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, for hvis en solcreme skal være effektiv, bør du smøre dig ind i en rigelig mængde og derefter vente ca. 20 minutter, før du går ud i solen. For at smøre en hel krop ind, siger en huskeregel, at du skal bruge en hel håndfuld solcreme med top, og fordi du skal bruge så stor en mængde solcreme, kan det være en god ide at smøre dig ind, vente ca. 20 minutter og derefter smøre dig ind igen. På den måde sikrer du dig, at du får nok solcreme på, og du vil som oftest også få ramt de steder på kroppen, du måske missede ved første indsmøring.

Da mange af os ikke anvender nok solcreme, kan det give mening at vælge en solcreme med en højere faktor. 

Der står, at der er solfaktor 15 i min ansigtscreme, behøver jeg så smøre mig ind i solcreme?

Der findes mange ansigtscremer, der indeholder solfaktor - typisk i faktor 15-30. Til hverdagsbehov hvis man arbejder indenfor og kun kortvarigt opholder sig udenfor, f.eks. til og fra job, kan ansigtscremen godt gøre det. Men da man sjældent anvender ansigtscreme i de mængder, der skal til, for at man reelt opnår beskyttelse svarende til den faktor, der står på produktet, så kan man altså ikke anvende ansigtscremen som beskyttelse, når man skal være ude i længere tid. Så ja, du skal smøre dig ind i solcreme, hvis du skal være ude i solen.

Der findes solcremer, der er udviklet specielt til ansigtet, som du kan anvende i stedet for eller ovenpå din dagcreme i sommerperioden, hvor UV-indekset er over 3.

Er der forskel på solcreme til ansigtet og til kroppen?

Ja, da der er forskel på hudens struktur på kroppen ifht. i ansigtet, er der typisk også forskel på konsistensen af solcremerne. 

Hvis du går med make-up, kan du med fordel vælge en ansigtssolcreme, som kan bruges under make-up, det kan f.eks. være en oliefri solcreme. På den måde kan du sikre dig, at din make-up bliver siddende pænere i ansigtet hele dagen. 

Der findes også varianter af ansigtssolcreme med let farve, som du kan bruge i stedet for foundation. Og så findes der ansigtssolcremer, som er udviklet til problemhud som f.eks. hud med acne. Du kan også få ansigtssolcremer med anti-age-effekt og til tør hud. 

Men som udgangspunkt kan du sagtens anvende en solcreme til kroppen i ansigtet og omvendt. 

Hvorfor svider nogle solcremer i øjnene?

De fleste af os har sikkert prøvet det, du har smurt solcreme ansigtet om morgenen, og pludselig i løbet af et par timer begynder det at svide, brænde og klø i øjnene, og øjnene begynder også at løbe i vand.

Men hvorfor gør de det? Det skyldes, at solfiltret i solcremen "vandrer" ind i dine øjne. Det er et kendt fænomen med især det filter, der hedder Octocrylene, men det kan ikke udelukkes, at andre filtre også kan have den effekt. Og det sker uanset om du smører tæt ved, eller slet ikke er i nærheden af dine øjenomgivelser, hvilket er årsagen til, at man siger, at solfilteret vandrer.

Der findes efterhånden en del solcremer til ansigtet på markedet, som ikke skulle svide i øjnene ved anvendelse. Man kan dog ikke udelukke, at det for nogen stadig vil kunne genere, da nogle kan være allergiske over for andre indholdsstoffer i cremen end solfilteret.

Hvad er forskellen på fysisk og kemisk solfilter?

Fysisk solfilter kaldes også mineralsk filter og er et filter som lægger sig fysisk oven på huden og derved blokerer strålerne, så de ikke kan trænge igennem og ramme huden. De fysiske filtre er dem, du oftest kan se som et blåt eller hvidt skær på huden, når du har smurt dig ind.

Kemisk filter kaldes også organisk filter, og de er kendetegnet ved, at de trænger ind i hudens øverste lag og beskytter ved at opfange solens stråler der.

I solcremer kan producenterne vælge at bruge enten fysisk/mineralsk filter eller kemisk/organisk filter, eller de kan vælge at kombinere begge typer af filtre i cremen. Beskyttelsen i de forskellige filtrer og kombinationerne bør dog være lige god, hvis de er godkendt i Danmark.

Om du skal vælge en solcreme, som har den ene eller den anden slags filter eller en kombination af de to, er individuelt. Hvis du er en af dem, der døjer med, at solcreme har en tendens til at svide i øjnene, kan du med fordel vælge en med rent fysisk filter. Problemet med de cremer er dog, at de ofte kan være seje at smøre ud og at de efterlader det blålige eller hvide skær på huden.

Med de kemiske filtre er det lettere for producenterne at formulere lækre solcremer, der trænger hurtigt ind i huden. Men som nævnt har de også nogle ulemper, de kan nemlig genere øjnene. Derudover er der enkelte kemiske filtre, der har været mistænkt for at være hormonforstyrrende samt at påvirke miljøet. Der er dog kommet en del nye produkter på markedet med nyudviklede kemiske filtre, som hverken svider i øjnene eller påvirker miljøet. 

I solcremer med høj faktor, altså 50 og 50+, er det oftest en kombination af både kemisk og fysisk filter, for at få så høj en beskyttelse som muligt samtidig med at cremerne stadig skal være rare at anvende.

Hvilket mærke solcreme skal jeg vælge?

Der findes rigtig mange forskellige firmaer, der producerer solcreme.

Du kan hos Apopro.dk finde La Roche-Posay, Vichy, Apotekets solserie, Rudolph Care, Cliniderm, Avivir, MD-derma og Meraki.

Det er dog ikke alle mærker, der producerer alle styrker i solfaktor. Men på denne side kan du se de solcremer, vi har i faktor 15. 

Hvilket mærke du skal vælge, handler om dine krav og ønsker til en solcreme. Det kan være, du ønsker en allergivenlig solcreme, så bør du gå efter produkter, der har svanemærke og astma & allergi Danmarks blå krans. Det kan også være, at du ønsker en creme, der har lidt farve, så du kan anvende den i stedet for make-up, eller måske har du et helt 3. ønske. Fælles for alle ønsker er, at hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige solcreme, så sidder vores team af farmakonomer og farmaceuter klar til at rådgive dig på telefon eller chat.