Alt du bør vide om fnat: Symptomer, årsager og behandlinger

Hvad er fnat?

Fnat er en smitsom, kløende hudlidelse, der skyldes en lille mide kaldet fnatmiden (Sarcoptes scabiei). Miden er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje. Den graver små gange i det yderste lag af huden, hvor den lægger æg. Det er en allergisk reaktion mod miden og dens afføring, der giver den intense kløe og hudirritation.

Fnat er ikke farligt, men det kan være meget generende. Kløen er ofte kraftig og forværres typisk om natten, hvilket kan påvirke både søvn og livskvalitet. Uden behandling forsvinder fnat ikke af sig selv. Tilstanden kan vare i mange uger – i nogle tilfælde måneder – fordi miderne fortsætter med at formere sig i huden. Derfor er det vigtigt at sætte ind med korrekt behandling, så smitten brydes.

Hvordan smitter fnat?

Fnat smitter primært ved tæt og længerevarende hudkontakt. Det er den mest almindelige smittevej, fordi fnatmiden bevæger sig langsomt og kræver direkte kontakt for at overføres fra person til person. Derfor ser man ofte smitte mellem familiemedlemmer, kærester eller børn, der leger tæt sammen. Fnat kan også smitte ved seksuel kontakt, hvor man netop er tæt sammen.

Smitte via tekstiler som sengetøj, håndklæder og tøj kan forekomme, men det er langt mindre almindeligt. Miden kan kun overleve uden for huden i en begrænset periode, typisk 2–3 døgn. Risikoen er derfor størst ved direkte kontakt.

Udbrud af fnat ses ofte i institutioner, på efterskoler, kollegier og andre steder, hvor mange mennesker bor eller opholder sig tæt sammen. Her kan smitten hurtigt sprede sig, hvis ikke alle behandles samtidig.

Man anses for at være smitsom, så længe man har levende fnatmider i huden. Efter korrekt behandling – 8-12 timer efter første behandling – regnes man som udgangspunkt ikke længere for smitsom.

Sådan er symptomerne på fnat

Er du i tvivl om du er blevet smittet med fnat? Det mest karakteristiske symptom på fnat er intens kløe. Kløen skyldes kroppens reaktion på fnatmiden og dens affaldsstoffer i huden. Den er ofte værst om aftenen og natten, hvor varmen i sengen kan få kløen til at føles endnu mere udtalt.

Typiske symptomer på fnat er:

• Kraftig kløe (især om natten)
• Små røde knopper eller udslæt
• Tynde, snoede streger i huden (såkaldte fnatgange)
• Små blærer eller sår efter krads
• Irriteret eller eksemlignende hud

Fnat sidder ofte mellem fingrene, på håndleddene, i armhulerne, omkring navlen, på balderne og ved kønsorganerne. Hos børn kan det også ses i håndflader, på fodsåler, i ansigtet og i hovedbunden.

Det er også værd at være opmærksom på, om flere i husstanden begynder at klø samtidig. Det kan være et tegn på smitte. Uden behandling vil symptomerne typisk fortsætte – og ofte forværres – fordi miderne fortsætter med at formere sig i huden.

Hvis du er i tvivl om du har fnat, så besøg lægen inden du starter behandling. Lægen undersøger typisk med lup eller mikroskop, om der er fnatmider i huden.

Behandling af fnat

Fnat behandles med en creme, som dræber fnatmiderne. Behandlingen fås i håndkøb og kræver ikke recept. Det er vigtigt at læse indlægssedlen grundigt og følge anvisningerne nøje for at sikre, at behandlingen virker efter hensigten.

Cremen skal påføres hele kroppen fra halsen og ned – også mellem fingre og tæer, under negle, i navlen, på balder og i hudfolder. Hos voksne og børn over 3 år undlader man at behandle ansigt og hårbund, men spædbørn og børn under 3 år skal også smøres med creme disse steder. Børn under 2 år må kun behandles efter aftale med læge. Behandlingen skal sidde i 12 timer, typisk natten over, før den vaskes af.

Hele husstanden skal behandles samtidig, også dem uden symptomer, for at undgå gensmitte. Behandlingen skal gentages efter 7–14 dage.

Det er normalt, at kløen kan fortsætte i op til 2–4 uger efter behandling. Det betyder ikke nødvendigvis, at fnatten ikke er væk. Er du i tvivl, bør du kontakte lægen.

Undgå gensmitte: Sådan gør du dit hjem fri for fnat

Når du er i gang med behandling mod fnat, er det vigtigt også at tage hånd om hjemmet for at undgå gensmitte. Heldigvis overlever fnatmiden kun i kort tid uden for huden – typisk 2–3 døgn – så indsatsen behøver ikke være omfattende.

Alt tøj, sengetøj, håndklæder og nattøj, som har været brugt de seneste 3 døgn før behandling, bør vaskes ved minimum 60 grader. Det gælder også puder og dyner, hvis de kan tåle vask. Ting, der ikke kan vaskes ved 60 grader, kan lægges i en tætsluttende plastikpose i mindst 3 døgn. Herefter vil miderne være døde.

Møbler, madrasser og bilsæder behøver som udgangspunkt ikke særlig behandling, men det kan være en god idé at støvsuge madrassen og sofaen for en sikkerheds skyld. Støvsugeren tømmes bagefter.

Det vigtigste er, at hele husstanden behandles samtidigt, og at tekstiler håndteres samme dag, som behandlingen startes. Så minimerer I risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Har dit barn fået fnat?

Fnat ses ofte hos børn, fordi de har tæt kontakt i hverdagen – både i institution, skole og fritidsaktiviteter. Smitten sker typisk ved leg og hudkontakt, og derfor kan flere børn i samme klasse eller børnehave blive ramt samtidig.

Symptomerne på fnat hos børn ligner dem hos voksne med intens kløe og små røde knopper. Hos spædbørn og mindre børn kan udslættet dog også ses i ansigtet, på hårbunden, i håndflader og på fodsåler – områder, som normalt ikke er ramt hos voksne. Kløen kan påvirke barnets søvn og give uro, især om natten.

Behandlingen er den samme som hos voksne, men hos børn skal hele kroppen behandles – også ansigt og hårbund (dog ikke omkring øjne). Det er vigtigt at følge anvisningen nøje og gentage behandlingen efter 7–14 dage. Børn under 2 år må kun behandles efter aftale med læge.

Barnet kan som udgangspunkt komme i institution igen dagen efter korrekt påbegyndt behandling, da smittefaren herefter anses for brudt. Informér gerne institutionen, så andre forældre kan være opmærksomme på symptomer.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Fnat er som udgangspunkt ikke farligt, men det er vigtigt at få den rette behandling. Du bør kontakte lægen, hvis du er i tvivl om diagnosen . Især hvis kløen og udslættet ikke sidder de typiske steder, eller hvis kun én person i husstanden har symptomer.

Har du fulgt behandlingen korrekt, men oplever fortsat nye fnatgange eller tydelig forværring efter 2–4 uger, bør du også tage kontakt til lægen. Det kan skyldes, at behandlingen skal gentages, eller at der er behov for en receptpligtig alternativ behandling.

Spædbørn, børn under 2 år, gravide og personer med nedsat immunforsvar bør altid vurderes af læge ved mistanke om fnat. Det samme gælder, hvis der opstår tegn på infektion i huden – for eksempel øget rødme, varme, hævelse eller væskende sår efter krads.

Er du i tvivl, er det altid bedre at få en faglig vurdering, så du undgår unødig smitte og langvarige gener.