Apopro

Mellemørebetændelse hos børn: Sådan håndterer du det

Hvad er mellemørebetændelse hos børn?

Har du små børn, er du som forælder med god sandsynlighed vant til at have mange forskellige sygdomme tæt ind på livet, og mellemørebetændelse er ingen undtagelse. Næst efter forkølelse er mellemørebetændelse den mest almindelige infektionssygdom hos børn.

Mellemørebetændelse er en infektion i mellemørets slimhinde, der kan være fremkaldt af både virus og bakterier, og infektionen kan skyldes en virus, men kan også opstå på grund af bakterier.

75 % af alle danske børn har haft mellemørebetændelse inden de når skolealderen.

Hvad er symptomerne på mellemørebetændelse?

De mest almindelige symptomer hos børn inkluderer:

Ondt i øret på grund af pus i mellemøret, som øger trykket og presser på trommehinden.

  • Feber
  • Uro og dårlig søvn
  • Forbigående nedsat hørelse
  • Sløjhed
  • Væske, der løber fra barnets øre, hvis trommehinden er bristet

Når dit barn har mellemørebetændelse, kan der opstå feber. Dit barn har feber, hvis temperaturen er over 38 grader. Det er et must at have et termometer i enhver husholdning. Hos Apopro kan du finde et udvalg af termometer, så du kan holde øje med feberen.

Se vores udvalg af termometer

 

Behandling af mellemørebetændelse hos børn

Selvom mellemørebetændelse kan være smertefuldt, går sygdommen ofte over af sig selv. Antibiotika kan forkorte perioden med øresmerter, men i mange tilfælde bliver barnet ikke hurtigere rask. Antibiotika virker ikke på virus, og mange bakterielle infektioner kan også gå over uden antibiotika.

 

5 vigtige facts

  • De fleste børn vil have haft mellemørebetændelse mindst 1 gang inden de når skolealderen
  • Pludselig nedsat hørelse kan være et tegn på mellemørebetændelse
  • Mellemørebetændelse skyldes infektion af en virus eller bakterie
  • Mellemørebetændelse er mest hyppigt når barnet er omkring 1 år
  • Gentagne mellemørebetændelser kan give permanente skader på trommehinden

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Det er vigtigt at kontakte lægen:

  • Hvis øresmerterne ikke aftager indenfor 2-3 dage
  • Hvis der løber væske fra barnets øre i mere end 24 timer
  • Hvis barnet bliver sløvt eller ikke drikker
  • Hvis feberen fortsætter med at stige

Efterkontrol: Barnet bør have en opfølgende kontrol hos egen læge efter 8 uger.

 

Sådan hjælper du dit barn bedst mulig

For at lindre barnets ubehag:

  • Giv smertestillende medicin, som paracetamol, 2-3 gange dagligt. Vær opmærksom på at paracetamol må kun gives til børn under 2 år efter aftale med lægen
  • Lad barnet ligge med hovedet højt eller sidde oprejst for at mindske trykket i øret
  • Hvis barnet også er forkølet, kan der bruges næsedråber eller næsespray

Der findes flere forskellige behandlingsmetoder, da behandling er individuel og kommer an på barnets forløb med symptomer på mellemørebetændelse.

Kontakt altid barnets læge, så barnet kan undersøges ordentligt.

 

Børn i institution

Børn med mellemørebetændelse kan gå i vuggestue eller børnehave, hvis de ikke er sløje eller har feber over 38 grader.

 

Mellemørebetændelse hos voksne- Læs mere om hvilke symptomer du skal være opmærksom på.

Forkølelse hos babyer og børn- Det kan du gøre for at lindre forkølelsen hos dit barn.

 

 

Har du brug for hjælp?