- Kun på Apoteket
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Nedsætte dannelsen af mavesyre og anvendes til behandling af:
- Mavesår, sår på tolvfingertarmen, sår, forårsaget af bakterien Helicobacter pylori og som behandles med antibiotika.
- Sure opstød, svien, halsbrand eller betændelse i den nederste del af spiserøret, som skyldes tilbageløb af mavesyre til spiserøret.
- Kronisk dannelse af store mængder mavesyre (Zollinger-Ellisons syndrom).
- Forebyggelse af sår i tolvfingertarmen eller mavesår hos patienter, der har brug for fortsat behandling med et NSAID-middel (behandling med NSAID-midler bruges mod smerter eller irritationstilstande).
Tag kun Lansopram, hvis du er sikker på, at risikoen for, at du har en ondartet sygdom er udelukket.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen bør, du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Behandling af halsbrand og sure opstød:
- 1-2 kapsler daglig i 4 uger. Hvis symptomerne ikke lindres inden 4 uger, skal du kontakte lægen.
- Behandling af sår i tolvfingertarmen:
- 2 kapsler 1 gang daglig i 2 uger
- Behandling af mavesår:
- 2 kapsler 1 gang daglig i 4 uger
- Behandling af irritation i spiserøret:
- 2 kapsler 1 gang daglig i 4 uger
- Langvarig forebyggelse af irritation i spiserøret:
- 1 kapsel daglig. Lægen kan justere din dosis til 2 kapsel daglig.
- Behandling af betændelse forårsaget af Helicobacter pylori:
- Den sædvanlige dosis er 2 kapsler i kombination med to forskellige antibiotika om morgenen og 2 kapsler i kombination med to forskellige antibiotika om aftenen. Behandlingen skal normalt tages hver dag i 7 dage.
- Behandling af sår i tolvfingertarmen eller mavesår hos patienter med behov for fortsat NSAID-behandling:
- 2 kapsler 1 gang daglig i 4 uger.
- Forebyggelse af sår i tolvfingertarmen eller mavesår hos patienter med behov for fortsat NSAID-behandling:
- 1 kapsel daglig. Lægen kan justere din dosis til 2 kapsler 1 gang daglig.
- Zollinger-Ellisons syndrom:
- Den sædvanlige begyndelsesdosis er 4 kapsler hver dag. Afhængigt af hvordan du reagerer på Lansopram, vil du derefter få den dosis, som din læge finder bedst for dig.
- Behandling af halsbrand og sure opstød:
- De aftrækkelige blisterpakning åbnes ved at:
- Fjern en blister ved at rive langs perforeringerne.
- Træk forsigtigt i hjørnet af bagsiden for at få kapslen ud. KAPSLEN KAN IKKE SKUBBES UD GENNEM FOLIEN.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel:
- Hvis du er allergisk over for lansoprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen), eller hvis du tager anden medicin indeholdende atazanavir (Evotaz, Reyataz).
- Advarsler og forsigtighedsregler:
- Hjælpestof som du skal være opmærksom på: 1 kapsel indeholder 100,474 mg saccharose.
- Kontakt lægen, før du tager Lansopram, hvis du har nedsat leverfunktion. Din dosis skal måske justere.
- Kontakt lægen under behandlingen:
- Hvis du får diarré (infektiøs diarré) under behandlingen med Lansopram.
- Hvis du tager Lansopram over længere tid (over 1 år).
- Hvis du føler træthed, får kramper, diffus, svimmelhed og hjerterytmeforstyrrelse.
- Hvis du tillige tager gigtmedicin/smertestillende (NSAID).
- Hvis du får udslæt eller andre hudreaktioner.
- Hvis du har nedsat nyrefunktion, da der kan opstå nyresvigt.
- Du bør kun bruge Lansopram til børn under 18 år efter aftale med en læge.
- Brug af anden medicin:
- Tal med lægen inden du tager Lansopram, hvis du er i behandling med:
- Middel mod HIV-infektion (atazanavir).
- Svampemidler (ketoconazol og itraconazol).
- Hjertemedicin (digoxin).
- Astmamedicin (theofyllin).
- Tacrolimus (for at forebygge at et transplantat afstødes af kroppen.
- Fluvoxamin (mod depression og andre psykiatriske sygdomme).
- Johannesurt (Hypericum perforatum) (til behandling af mild depression).
- Optagelsen af Lansopram nedsættes, hvis du samtidig indtager. syreneutraliserende medicin og sukralfat (mod f.eks. mavesår). Du bør tage Lansopram ca.1 time før syreneutraliserende medicin eller sukralfat.
- Brug af Lansopram sammen med mad, drikke og alkohol:
- Tag Lansopram mindst 30 minutter før et måltid for at få de bedste resultater af medicinen.
- Graviditet og amning:
- Graviditet:
- Hvis du er gravid, må du kun bruge Lansopram efter aftale med lægen.
- Amning:
- Hvis du ammer, må du ikke tage Lansopram. Tal med lægen.
- Graviditet:
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Bivirkninger som svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser kan forekomme. Lansopram kan på grund af bivirkninger påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.
- Overdosering:
- Virkningen af overdosering kendes ikke. Hvis du har taget flere enterokapsler end forskrevet eller lægen har fortalt dig, og du af den grund føler dig utilpas, skal du kontakte lægen. Tag pakken med.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Alvorlige bivirkninger:
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Tendens til at udvikle blå mærker (Trombocytopeni), ændringer af blodbilledet. Risiko for brud i hofte, håndled eller rygsøjle, hævelse af tunge, læber og ansigt.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- Leverbetændelse, gulsot, overfølsomhedsreaktion med pludseligt hududslæt og feber, åndedrætsbesvær, besvimelse,. Brystsmerter. Kontakt straks læge eller skadestue eller ring 112.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Ændringer i blodbilledet og din modstandskraft over for betændelse kan derfor være nedsat. Hvis du får symptomer, såsom feber og alvorlig forringelse af din normale tilstand, eller feber med lokale betændelsessymptomer, såsom ondt i halsen/svælget/munden eller unormal afføring eller problemer med vandladning, skal du straks tage til lægen. Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse pga. anafylaktisk reaktion. Kan være livsfarligt. Ring 112.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Ikke alvorlige bivirkninger:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme, diarré, mavesmerter, forstoppelse, opkastning, luft i maven, mundtørhed eller tør hals, polypper i tarmen. Nældefeber, kløe og udslæt. Ændringer i leverfunktionstest.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Depression.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- Øget svedtendens, blodmangel, søvnbesvær, hallucinationer, forvirring, rastløshed, svimmelhed, føleforstyrrelser, dyb søvn, ufrivillig, rytmisk rysten, synsforstyrrelser, svampeinfektion, kan påvirke hud og slimhinder, smagsforstyrrelser, hududslæt, hårtab, lysfølsomhed, forbigående påvirkning af lever- og nyrefunktion, kvalme, opkastninger, madlede, hævede bryster hos mænd, impotens.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Andre bivirkninger:
- Ændret niveau af leverenzymer, kolesterol, triglycerider, natriumindhold i serum.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- lavt indhold af magnesium, hvilket kan give træthed, ufrivillige muskelsammentrækninger, desorientering, kramper, svimmelhed, højere puls. Hvis du får et eller flere af disse symptomer, skal du straks fortælle det til lægen. Udslæt, eventuelt med ledsmerter. Visuelle hallucinationer.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.
- Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 19/05-2023.
Specifikationer
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apotekerteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.