Norske Brystdråber DAK
- 200 ml
- Naturlægemiddel
Udsolgt
Produktdetaljer
Norske brystdråber DAK oral opløsning er et naturlægemiddel med slimløsnende effekt til anvendelse ved hoste i kortere perioder. Bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Dosering:
- Den anbefalede dosis er:
- Voksne og børn over 15 år: 15 ml 3-4 gange daglig. Bør ikke anvendes i mere end 4-6 uger.
- Nedsat lever- eller nyrefunktion: Bør ikke anvendes til hvis du lider af svær nedsat lever- eller nyrefunktion.
- Børn under 15 år må kun bruge Norske Brystdråber DAK efter aftale med lægen.
Advarsler og forsigtighedsregler:
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen, som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel
- hvis du er allergisk over for lakrids eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
- hvis du har lavt serum-kalium niveau i blodet, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, har svær nedsat nyre- og/eller leverfunktion.
- Vær forsigtig:
- For at undgå forstyrrelser i elektrolytbalancen, væskeretention og forhøjet blodtryk, bør Norske Brystdråber DAK ikke anvendes i mere end 4-6 uger. Hvis du lider af hjerterytmeforstyrrelse.
- Norske Brystdråber Dak indeholder hjælpestoffer: Ethanol 96 %: Denne medicin indeholder 37,6 vol% alkohol, dvs. op til 4,55 g alkohol pr. dosis - svarende til 113 ml øl eller 47 ml vin pr. dosis hvorfor særlig forsigtighed skal udvises:
- Ved epilepsi pga. øget risiko for anfald.
- Tidligere har haft afhængighed af ethanol.
- Gravide og/eller ammende.
- I behandling med lægemidler indeholdende metronidazol, ketoconazol, sulfamethizol og trimethoprim, disulfiram. Saccharose, benzoesyre.
- Brug af anden medicin:
- Du må ikke anvende Norske Brystdråber, hvis du har lavt kaliumindhold i blodet, (f.eks. hvis du tager vanddrivende medicin eller bruger afføringsmiddel), du har forhøjet blodtryk, dit hjerte har svært ved at pumpe blodet rundt i kroppen, du har svært nedsat nyrefunktion eller hvis du har skrumpelever, i behandling med ketoconazol, sulfamethizol eller trimethoprim, acetylsalicylsyre eller er i antabusbehandling.
- Graviditet om amning:
- Norske Brystdråber DAK bør ikke anvendes under graviditeten eller amningen, da ethanol passerer placenta. Tal med lægen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Norske Brystdråber DAK kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i væsentlig grad på grund af ethanol indholdet.
- Overdosering:
- Symptomer på overdosering: Forhøjet blodtryk, hovedpine, muskelsvaghed, træthed, påvirkning af hjertet.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 0,01-0,1% behandlede):
- Allergiske reaktioner på grund af lakrids, fornemmelse af indre uro, ryster på hænderne, svimmelhed, sveder mere end normalt, hurtig puls og hjertebanken, svingninger i humøret, fornemmelse af sult, hovedpine, sløvhed, koordinationsforstyrrelser, sløret tale på grund af ethanol.
- Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 0,001-0,01% behandlede):
- Allergiske reaktioner på grund af lakrids. Lavt kalium i blodet, forhøjet blodtryk, hjerteforstyrrelser.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 15/04-2024.
Specifikationer
Indhold
Enhedspris
Varenummer
Måske du leder efter
Bestil trygt din receptmedicin
Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.
Vores udvalgte produkter
Produkter
Find dine favoritter på tilbud
Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?
Har du brug for hjælp?
Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.