Produktdetaljer
Nicorette er et middel til hjælp ved rygeophør. Det hjælper på nikotintrang og abstinenser og giver dig den nikotin, som du plejer at få fra tobakken, fordi tyggegummierne afgiver nikotin ved tygning.
Nicorette anvendes ved behandling af tobaksafhængighed hos personer over 15 år, der er motiverede for at stoppe med at ryge, der midlertidigt må afstå fra at ryge eller der ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge, men som ønsker at reducere rygningen.
Nicorette bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.
Sidst opdateret d. 23/01-2026
Dosering, opbevaring og indhold
Dosering
Dosering og valg af styrke:
Du skal tage 1 stykke medicinsk tyggegummi ved rygetrang.Du må ikke anvende mere end 24 stykker medicinsk tyggegummi i døgnet.
Valg af styrke afhænger af dit daglige cigaretforbrug:
- Ryger du færre end 20 cigaretter dagligt, anvendes Nicorette 2 mg tyggegummi
- Ryger du mere end 20 cigaretter dagligt, anvendes Nicorette 4 mg tyggegummi.
Den initiale dosis individualiseres efter graden af nicotinafhængighed. For de fleste vil 8-12 stykker medicinsk tyggegummi af passende styrke være tilstrækkelig.
Tyggeteknik:
- Tyg langsomt i cirka 30 minutter og lad tyggegummiet hvile i munden ind imellem. Nicotinen, der afgives fra tyggegummiet, optages over mundslimhinden.
- Ved for hurtig tygning kan der opstå irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og andre gastrointestinale gener.
Rygestop:
Du bør stoppe helt med at ryge ved behandlingsstart. Nicorette Whitemint tyggegummi anvendes i mindst 3 måneder i fuld dosis, hvorefter forbruget nedtrappes. Behandlingen afsluttes typisk efter cirka 6 måneder når forbruget er nedsat til 1-2 stykker medicinsk tyggegummi dagligt.
Rygereduktion:
Anvendes ved rygetrang for at forlænge røgfri perioder. Rygestop bør forsøges når du er klar, dog senest efter 6 måneder
Kombination:
Hvis Nicorette tyggegummi alene ikke er tilstrækkelig, kan Nicorette Invisi depotplaster kombineres med Nicorette 2 mg tyggegummi.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Blisterkortet opbevares i ydre karton for at beskytte mod lys.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Bivirkninger
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
Alvorlige bivirkninger:
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):Kortåndethed, åndenød, astmalignende anfald, åndedrætsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):Hurtig og meget uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Atrieflimren, pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.
Ikke alvorlige bivirkninger:
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):Hovedpine, kvalme, fordøjelsesforstyrrelser, hikke, ømhed og irritation i halsen, hoste.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Overfølsomhed, brændende, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, smagsforstyrrelse, mavesmerter, opkastning, øget mængde spyt, mundbetændelse, halsbrand, luftafgang fra tarmen, diare, mundtørhed, træthed.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt. Hjertebanken, talebesvær, spænding i halsen, nysen, tilstoppet næse, rødme af huden, nældefeber, kraftig sveden, kløe, ræben, afskalning af hud og blærer i mundhulen, brændende, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i munden, betændelse i tungen, smerter i tyggemusklen, kraftesløshed og svaghed, ubehag og træthed, brystsmerter og ubehag i brystet, unormale drømme, smerter i kæbemuskel.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Allergiske reaktioner inkl. udslæt og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge kan det være livsfarligt. Ring 112. Synkebesvær, nedsat følelse ved berøring, opkastningsfornemmelser.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Sløret syn, øget tåreflåd, halstørhed, læbesmerter, ubehag i maven, udslæt, rødmen af huden, muskelspænding, krampeanfald.
Advarsler og forsigtighedsregler
Advarsler og forsigtighedsregler
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn. Opbevar tyggegummiet utilgængeligt for børn og smide brugt tyggegummi væk uden for børns rækkevidde.
Tag ikke dette lægemiddel:
- Hvis, du er overfølsom (allergisk) over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
Tal med lægen, hvis:
- Du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb. Du bør holde op med at ryge ved hjælp af rådgivning. Tal med din læge, hvis det ikke lykkes.
- Du har alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte.
- Du har forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen.
- Du har tillukning af blodkar langt fra hjertet.
- Du for nylig har fået en bypass operation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation.
- Du har diabetes. Du kan have behov for mindre insulin eller færre tabletter mod diabetes som følge af tobaksafvænningen. Husk at måle dit blodsukker, så du undgår ubehag som følge af svingninger i koncentrationen.
- Du har for højt stofskifte, som ikke er behandlet.
- Du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom).
- Du har dårlig lever.
- Du har meget dårlige nyrer.
- Du har mavesår og sår på tolvfingertarmen.
- Du har epilepsi eller tager medicin mod epilepsi.
- Du har tandprotese. Tyggegummiet kan klæbe til tandprotesen og i sjældne tilfælde beskadige den.
- Børn og unge: Børn under 15 år bør ikke bruge Nicorette.
Nicorette Whitemint indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tyggegummi, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Brug af anden medicin:
Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
- Asthma og KOL (rygerlunger) (f. eks. theophyllin).
- Skizofreni eller andre sindslidelser (f. eks. clozapin; olanzapin).
- Parkinsons sygdom eller uro i benene (f. eks. ropinirol).
- Uregelmæssig hjerterytme (f. eks. flecainid).
- Depression (f. eks. imipramin, clomipramin, fluvoxamin).
- Stærke smerter (pentazosin).
- Epilepsi medicin.
Graviditet og amning:
Det mest fornuftige råd til dig, der ønsker at blive gravide, er gravid, eller ammer er at du skal lade være med at ryge og heller ikke benytte nicotinsubstitutions-behandling. Spørg lægen, hvis du er ryger og ønsker hjælp til at stoppe. Hvis du tager Nicorette Whitemint skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde giver du dit barn mindst nikotin.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Kan anvendes.
Overdosering:
Du kan få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høreforstyrrelser, afkræftelse, opkast. Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls; åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer.
Symptomer forbundet med rygestop uden brug af Nicorette Whitemint:
Uanset om du bruger Nicorette Whitemint eller ej, er der en række kendte symptomer forbundet med rygestop. Disse omfatter følelsesmæssige og nedtrykt stemning, søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, frustration eller vrede, angst, koncentrationsbesvær og rastløshed eller utålmodighed. Der kan også være fysiske effekter såsom nedsat hjerterytme, øget appetit eller vægtøgning, svimmelhed eller svaghed, hoste, forstoppelse, blødning fra tandkød, blister i munden eller betændelse i slimhinder i næse og svælg. Derudover kan nicotintrang resultere i stor rygetrang.
Specifikationer
Nicorette Whitemint210 stk Medicinsk tyggegummi - 2 mg - Nicotin-resin kompleks 20%
Produkter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil trygt din medicin
Bestil din receptmedicin til samme pris og med samme tilskud som på dit lokale apotek - lige når det passer dig.
- Log ind med MitID eller opret en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer
- Se alle dine aktive recepter og læg din ønskede medicin i kurven
- Færdiggør din bestilling som du plejer
Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.


Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.

















