- Kun på Apoteket
Udsolgt
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Lindrer symptomer forbundet med allergisk snue forårsaget af allergi, for eksempel høfeber eller støvmideallergi samt nældefeber hos voksne, unge og børn i alderen 1 år og derover.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
DoseringDen anbefalede dosis er:
- Voksne og unge (12 år og derover):
- 10 ml (5 mg) en gang daglig.
- Børn i alderen 6 til 11 år:
- 5 ml (2,5 mg) en gang daglig.
- Børn i alderen 1 til 5 år:
- 2,5 mg (1,25 mg) en gang daglig.
- Tilstedeværelse af symptomer i mindre end 4 dage per uge eller i mindre end 4 uger:
- Du bør behandles i overensstemmelse med din læges anbefaling. Behandlingen kan afbrydes efter symptomerne er forsvundet og genoptages ved tilbagevendelse.
- Tilstedeværelse af symptomer i 4 dage eller mere om ugen og i mere end 4 uger:
- Din læge vil måske anbefale dig en længerevarende behandling.
- Børn og unge mellem 1 og 17 år:
- Der er begrænset erfaring ved brug af desloratadin.
For at afmåle dosis skal den medfølgende ske eller orale sprøjte anvendes. Efter åbning af flasken skal spidsen af den orale sprøjte puttes helt ned i opløsningen. Træk derefter stemplet op imod dig selv, indtil den ordinerede dosis er afpasset. Hvis der er luftbobler i sprøjten, efter at opløsningen er trukket op, skal sprøjten vendes, så spidsen er opad. Luften vil så bevæge sig op i toppen af sprøjten. Træk stemplet tilbage og skub det derefter forsigtigt tilbage for at slippe af med boblerne. Vær ikke bekymret for nogle små bobler. Opløsningen, der nu er i sprøjten, skal synkes direkte fra sprøjten. Efter brug lukkes flasken og den tomme sprøjte renses med vand og kan derefter lufttørre.
Advarsler og forsigtighedsreglerDe vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen, som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel:
- Hvis, du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof, et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer), eller lægemidler indeholdende loratadin.
- Vær forsigtig:
- Hvis du har dårlig nyrefunktion.
- Hvis du har en medicinsk eller familiær historie af krampeanfald.
- Hvis du har arvelig fructoseintolerans.
- Brug af anden medicin:
- Ingen kendte forholdsregler.
- Brug med mad og drikke:
- Dosis kan tages med eller uden mad.
- Graviditet og amning:
- Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af desloratadin til gravide og ammende kvinder. For en sikkerheds skyld bør desloratadin undgås.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen mærkning - men da enkelte har oplevet døsighed, frarådes det at føre motorkøretøj eller betjene maskiner indtil du ved hvordan du reagere på medicinen.
- Overdosering:
- Ingen kendte tilfælde.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Hovedpine, mundtørhed, træthed.
- Almindelige bivirkninger hos børn under 2 år (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Søvnbesvær, diarré, feber.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Hallucinationer, svimmelhed, døsighed, søvnbesvær, rastløs, krampeanfald, uregelmæssig puls, hjertebanken, mavesmerter, kvalme, opkastning, diarré, ændringer i levertal, leverbetændelse, muskelsmerter, overfølsomhedsreaktioner som nældefeber (angioødem og urticaria), åndenød, kløe, udslæt.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Unormal adfærd, agression, nedtrykt sindstilstand, øjentørhed, hjerterytmeforstyrrelser, gulsot, lysfølsomhed, fysisk og psykisk træthed, vægtforøgelse og øget appetit.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 08/06-2023.
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apotekerteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.