- Kun på Apoteket
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Varenummer: 390618
Benysine bruges til lindring af symptomer i forbindelse med hoste med slim. Benysine medvirker til at løsne slimen i lungerne og gøre det lettere at hoste den op.
Benysine er til brug hos voksne og unge i alderen 12 år og derover.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
- Den anbefalede dosis er:
- Voksne og unge i alderen 12 år og derover:
- En 10 ml dosis 4 gange om dagen afmålt i det medfølgende målebæger med 10 ml gradueringsmærke.
- Børn under 12 år:
- Bør ikke anvendes.
- Patienter med lever- eller nyreproblemer:
- Tal med lægen eller apotekspersonalet.
- Denne syrup er udelukkende til indtagelse gennem munden.
- Voksne og unge i alderen 12 år og derover:
- Advarsler og forsigtighedsregler
- De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- er allergisk over for guaifenesin eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for yderligere information).
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du:
- har hostet i mere end en uge, eller din hoste kommer tilbage eller ledsages af feber, udslæt eller vedvarende hovedpine.
- har haft vedvarende hoste, der kan skyldes astma.
- har hoste, der medfører en masse slim
- lider af alvorlige lever- eller nyreproblemer
- drikker alkohol
- Brug af anden medicin:
- Du bør ikke tage dette lægemiddel sammen med anden hostemedicin beregnet til at stoppe din hoste (antitussiva eller hostenedsættende midler), da de kan påvirke virkningen af dette lægemiddel. Der kan ske påvirkning af nogle urinprøver, hvis de tages inden for 24 timer efter indtagelse af lægemidlet. Fortæl den læge eller sygeplejerske, der tager urinprøven, at du tager dette lægemiddel.
- Mad og drikke:
- Du kan tage Benysine med eller uden mad og drikke.
- Overdosering:
- Hvis du tager for meget af dette lægemiddel, kan du udvikle nyresten. Symptomerne kan bl.a. være: mavebesvær, kvalme og døsighed.
- Graviditet og amning:
- Benysine bør ikke anvendes under graviditeten. Tag ikke dette lægemiddel, hvis du ammer, før du har talt med din læge eller apotekspersonalet.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Det forventes ikke, at dette lægemiddel vil påvirke din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Men hvis du føler dig utilpas, skal du ikke køre bil eller betjene maskiner.
- Benysine indeholder:
- 4,7 vol % ethanol (alkohol), dvs. op til 400 mg pr. dosis, hvilket omtrent svarer til 10 ml øl, 4 ml vin pr. 10 ml dosis. Dette kan være skadeligt for personer, der lider af alkoholisme. Indholdet af ethanol bør tages i betragtning hos gravide eller ammende kvinder, børn og højrisikogrupper såsom patienter med leversygdom eller epilepsi.
- 41,1 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) i hver 10 ml dosis. Dette svarer til 2,054% af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
- cirka 2 g saccharose og 7 g glucose i hver 10 ml dosis. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Saccharose og glucose kan være skadelige for tænderne.
- 20 mg natriumbenzoat i hver 10 ml dosis.
- 57,7 mg propylenglycol i hver 10 ml dosis.
Bivirkninger: Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Hvis du oplever noget af følgende, skal du stoppe med at bruge Benysine og omgående søge lægehjælp:
- Allergiske reaktioner, herunder hududslæt (som kan være alvorligt og omfatte blærer og afskalning af huden) og kløe.
- Åndedrætsbesvær, hævelse af ansigt, nakke, tunge eller svælg (anafylaktisk reaktion).
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- mavesmerter
- kvalme
- opkastning
- diarré
- mavebesvær
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Opbevares i den originale flaske for at beskytte mod lys.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Anvendes inden for 6 måneder efter åbning.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 14/02-2024.
Andre kunder køber
Produkter
Har du brug for hjælp?
Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apotekerteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.
Find dine favoritter på tilbud
Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?
Populære produkter
Produkter
Bestil trygt din receptmedicin
Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.