Produktinformation:
Benaliv (McNeil Denmark ApS) næsespray, suspension, 50 mikrogram/dosis (levocabastin).
Virkning og anvendelse:
Anvendes til at lindre symptomer på allergi, der kommer på bestemte tidspunkter af året, og som viser sig ved, at næsen løber og/eller er stoppet. Benaliv virker næsten øjeblikkeligt og virkningen kan vare i adskillige timer.
Den anbefalede dosis:
Voksne og børn over 2 år: 2 pust i hvert næsebor 2 gange daglig. Hvis det er nødvendigt, kan du øge dosis til 2 pust i hvert næsebor 3-4 gange daglig. Benaliv næsespray skal omrystes før brug. Er det første gang pumpen anvendes, skal reservoiret fyldes ved at trykke et par gange på pumpen
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne (propylenglycol, vandfri natriumfosfat (E339), natrium-dihydrogenfosfat monohydrat (E339), methylhydroxypropylcellulose (E464), polysorbat 80 (E433), benzalkoniumchlorid opløsning 50%, natriumedetat, sterilt vand).
Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Benaliv, hvis dine nyrer ikke virker normalt. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Benaliv indeholder benzalkoniumchlorid 15 mikrogram pr. pust, der ved langvarig brug kan der opstå hævelser af næseslimhinden. Benaliv indeholder 0,1 mg polysorbat 80 pr. pust, der kan fremkalde allergiske reaktioner. Benaliv indeholder 5 mg propylenglycol pr. pust.
Brug af anden medicin:
Tal med lægen, hvis du tager Benaliv sammen med oxymetazolin (lægemidler mod tilstoppet næse), da virkningen af Benaliv kan blive nedsat.
Graviditet:
Hvis du er gravid bør du ikke anvende Benaliv.
Amning:
Der bør udvises forsigtighed, når Benaliv næsespray anvendes til ammende kvinder.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Benaliv kan på enkelte virke sløvende, så det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Sløvheden kan skyldes Benaliv, men kan også skyldes allergien.
Overdosering:
Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering efter brug af næsespray.
Meget almindelig
(forekommer hos 10 eller flere ud af 100 patienter): Hovedpine
Almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Kvalme, træthed, smerter, bihulebetændelse, svimmelhed, døsighed, smerte i luftrøret, næseblod, hoste.
Ikke almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hævelse i øjenlåget, utilpashed, overfølsomhed, irritation, smerter samt tørhed på påføringsstedet, tilstoppet næse og ubehag i næsen.
Sjældne bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Hurtig puls, kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. Brændende fornemmelse og ubehag ved påføringsstedet. Hævelser i næseslimhinden.
Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt
Hjertebanken og anafylaktisk chok. Ring 112.
Pakningsstr.:
Polypropylenflaske med 86, 100, 134 eller 150 doser (pust). Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 04/03-2026.