Rygestop

For at opnå et succesfuldt rygestopforløb er det vigtigt, at man forbereder sig grundigt inden stopdatoen. Vælg en præcis dato for, hvornår du ønsker at starte din rejse mod et røgfrit liv. Det behøver ikke at være en dato indenfor den kommende uge, men gerne indenfor 2-3 uger. I den mellemliggende tid, har du mulighed for at planlægge samt forberede dig. Det ville være bedst at vælge en dato i en rolig periode, hvor man ikke har for mange planer. Det er desuden vigtigt, at man er indstillet på et 100% rygestop. 

Er man fast besluttet på at ændre sine rygevaner, så kan det være en god ide at have en plan for, hvordan man vil håndtere rygetrangen, hvis den skulle opstå. Skriv også gerne ned, hvilke personlige årsager der ligger til grund for et rygestop. Når rygetrangen trænger på, eller man føler at man er ved at give op, så kig på disse. Dette kan være med til at genopfriske grundene til hvorfor man stoppede med at ryge til at starte med samt motivere én til at fortsætte. 

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved et rygestop?

Der er mange fordele ved at stoppe med at ryge, især helbredsmæssige fordele, men der er også ulemper forbundet med et rygestop, som kan være med til at påvirke ens rygestopforløb. 

Fordelene ved et rygestop er de helbredsmæssige forandringer man vil kunne opnå. Måske er man i forvejen syg og ønsker at forbedre ens livskvalitet. For andre kan det have økonomiske fordele at stoppe. Nogle ønsker at stoppe med at ryge for at være gode rollemodeller, og andre ønsker at stoppe med at ryge for at glæde børn, ægtefælle og/eller familien. Disse fordele er kun en brøkdel af hvilke grunde man kan have for et ønske om et rygestop. Det er desuden meget forskelligt og til tider personligt, hvilke årsager der ligger til grund for beslutningen om et rygestop. 

Den helt store årsag til, at de fleste ønsker at stoppe med at ryge er af helbredsmæssige årsager. Allerede 3 døgn efter at man er stoppet med at ryge, vil ens helbred være forbedret:

20 minutter efter sidste cigaret: Ens blodtryk og puls bliver normal.

1 døgn efter sidste cigaret: Risikoen for blodpropper er mindsket. Man får mere blod i huden samt varme i fingrer og tær. Derudover vil ens lunger begynde at rense sig selv, hvilket kan give anledning til hoste.

2 døgn efter sidste cigaret: Man vil opleve at ens smags- og lugtesans er forbedret.

3 døgn efter sidste cigaret: Ens vejrtrækning forbedres. 

Ulemperne ved et rygestop kan være, at det tager tid at vænne sig til en hverdag uden cigaretterne. Et rygestopforløb kan vare hele livet. Man vil opleve abstinenser i tide og utide af forskellig grad. Frygten for at man falder i kan være en ulempe. For nogle kan denne frygt være en stopklods for starten på et rygestopforløb. Man skal huske på, at selvom man falder i, så handler det om at få løftet sig selv op igen og fortsætte med sit rygestop med fuld styrke. Man skal huske at rose eller belønne sig selv undervejs, også selvom man måske kun har været røgfri i et par dage. Derudover kan en ulempe ved et rygestop, for enkelte personer, også føles som om, at de ikke længere er del af et socialt fællesskab. 

Før man starter på sin rejse mod et liv uden cigaretter, så opstil en liste med hvilke fordele og ulemper der kan være ved et rygestop. Man vil hurtigt opdage, at der er flere fordele oplistet end ulemper. Gem listen og tag den gerne frem på de dage hvor det er ekstra hårdt at håndtere rygetrangen. 

Hvorfor er rygeafvænning svært?

Rygeafvænning er svært, da der er tale om en form for afhængighed af nikotin, som man har fået udviklet gradvist i takt med hvor lang tid man har røget. Afhængigheden kan inddeles i fysiske, psykiske samt sociale aspekter. 

Fysisk afhængighed: Alt tobak indeholder større eller mindre mængde nikotin, som er et stof som påvirker andre kemiske stoffer, og dermed processer, i hjernen. Ved et rygestop vil man opleve en kemisk ubalance i hjernen, som skyldes at man mangler den nikotin, som hjernen har vænnet sig til. Kroppen vil efter en periode, oftest nogle uger, genvinde sin egen oprindelige evne til at holde en god kemisk balance. I mellemtiden vil man kunne opleve symptomer såsom rygetrang, uro, stressfornemmelse, søvnløshed og lignende. Disse symptomer kaldes overordnet for abstinenser. Man kan derfor sige, at den kemiske balance har betydning for hvordan vi har det samt betydning for hvordan man oplever at klare livets udfordringer. 

Allerede 48 timer efter ens rygestop, er nikotinen ude af ens krop.

Psykisk afhængighed: Mange personer oplever en form for nydelse ved rygning. Det kan enten være i form af at tobakken gør det gode endnu bedre, det slemme mindre skidt eller dæmper kropsligt ubehag. Oftest forbinder man cigaretterne med bestemte situationer, vaner og/eller sindsstemninger. Man oplever derfor hurtigt, at der udvikles en form for psykisk afhængighed efter rygestart. Derudover vil sandsynligheden for at man reagerer med rygetrang eller abstinenser øges, hvis der er flere ting i ens omgivelser eller tanker, som minder én om cigaretter. Samtidigt vil man opleve færre abstinenser, hvis man er god til at ignorere tankerne om rygning samt komme væk fra situationer som kan minde én om rygning. 

Social afhængighed: Der er flere og flere der starter med at ryge når de er unge. Det kan derfor, for nogle, blive en vigtig del af det at blive voksen og dermed en faktor i sin identitet. Hvis man vælger at stoppe med at ryge, så kan man derfor opleve at man sætter spørgsmålstegn ved sin identitet. Hvilket også kan være med til at gøre det svært at stoppe med at ryge. Samtidigt forbindes rygning tit som en social aktivitet blandt venner, kollegaer og/eller familie. Rygning giver også anledning til nye fællesskaber. 

Før man stopper med at ryge er det vigtigt at få afklaret med sig selv i hvilke situationer man ryger og ud fra dette overveje samt planlægge hvordan man bedst muligt kan tackle disse situationer, således at man får modstået eller undgår eventuelt opstået rygetrang. 

Hvilke abstinenser kan man opleve under et rygestop?

Når man er i gang med et rygestop, så får kroppen ikke længere den nikotin, som den og hjernen har vænnet sig til. Dette kan medføre ubehagelige symptomer - også kaldt abstinenser. Abstinenserne kan både være af fysisk og psykisk art. De typiske abstinenser man kan opleve ved et rygestop er: 

• Øget rygetrang
• Nervøsitet, uro og angst
• Koncentrationsbesvær
• Øget hoste
• Øget appetit og/eller vægtøgning
• Humørsvingninger, f.eks. irritabilitet, frustration, vrede eller nedtrykt stemning
• Svimmelhed og/eller hovedpine

Det er vigtigt at huske på, at det er forskelligt fra person til person, hvor kraftige abstinenserne er. 

Hvor længe oplever man abstinenser? 

Når man er stoppet med at ryge, så vil man kunne mærke mest til abstinenserne 2-3 dage efter man er stoppet, hvorefter abstinenserne langsomt vil klinge af. 

Der er ingen grund til at være bange for de abstinenser, som man kan opleve under ens rygeafvænning. Abstinenserne varer ikke for evigt. Rygetrangen føles oftest som en bølge, der skyller ind over en, men bølgen varer heldigvis ikke mere end et par minutter (5-7 minutter) ad gangen. Man kan tænke på abstinenserne som en helingsproces, hvor kroppen langsomt kommer tilbage til sin naturlige tilstand.

Det er vigtigt at vide, at man kan overvinde sine abstinenser. Afhængigt af hvilke symptomer man oplever under sit rygestop, så findes der forskellige tips til, hvordan man kan håndtere dem. 

Hvornår bliver det nemmere? 

Rygestoppet vil begynde at blive nemmere fra dag til dag og allerede efter 3-4 uger vil man kunne mærke markant bedring.

Man skal dog være forberedt på at man fortsat kan opleve perioder med abstinenser. Selv flere år efter man er stoppet med at ryge, kan man risikere at rygetrangen kommer igen. Det vil ske sjældnere med tiden, og det bliver hele tiden lettere at stå imod. 

Nikotinerstatningsprodukter

Der findes forskellige typer nikotinerstatningsprodukter, som man kan anvende under sit rygestop, der kan mindske symptomer på abstinenser og dermed gøre rygeafvænningen lettere. Nikotinerstatningsprodukterne indeholder forskellige mængder af nikotin og der er stor forskel på, hvor hurtigt produkterne virker. 

Nikotinerstatningsprodukter anvendes normalt i 8 - 12 uger. I tilfælde, hvor der er stor risiko for tilbagefald, kan man anvende nikotinerstatningsprodukterne i op til et halvt år - i enkelte tilfælde helt op til et år. Det er vigtigt at notere, at nikotinerstatningsprodukterne anvendes for at hjælpe i overgangen fra ryger til røgfri.

Det er samtidigt vigtigt, at man får valgt et nikotinerstatningsprodukt, som passer til den mængde, man før fik fra tobakken og samtidigt får lavet en plan for nedtrapning. Det overordnede mål for et rygestop er jo, at man bliver røgfri samt lærer at holde sig røgfri på egen hånd - uden medicinsk hjælp.

Nedtrapning bør ske på et tidspunkt, hvor man føler at man kan klare en dag uden at ryge og hvor trangen til at ryge er aftaget. Derudover skal nedtrapningen ske roligt over en periode på 1-3 måneder, afhængigt af den enkelte persons situation. 

Hvilket nikotinerstatningsprodukt skal man vælge?

Nikotin depotplaster anbefales oftest som førstevalg, da dette giver et jævnt optag af nikotin henover dagen. Depotplastrene fås som 16 timers plastrer, som tages af om aftenen og som 24 timers plastrer, som sidder på natten over og skiftes om morgenen. Depotplastrene fås i forskellige styrker.

Det anbefales, at man anvender Nikotin depotplaster sammen med et hurtigtvirkende nikotinerstatningsprodukt. Dette kunne være i form af nikotintyggegummi, nikotinsugetabletter, nikotinresoribletter, nikotinnæse- og mundhulespray og nikotininhalator. 

Fælles for de hurtigtvirkende nikotinerstatningsprodukter er, at de kan dæmpe rygetrangen forholdsvist hurtigt, når den opstår. Derudover findes nogle af nikotinerstatningsprodukterne i forskellige styrker samt i forskellige smagsvarianter, således at man har mulighed for at vælge et nikotin produkt, som dækker ens behov.

Det er desuden vigtigt, at man anvender produkterne korrekt, for at mindske risikoen for bivirkninger. De hyppigste bivirkninger man kan opleve er irritationer i mund, hals og mave. 

Kan man få tabletter til rygestop?

Hvis man har forsøgt at stoppe med at ryge, enten ved en kold tyrker, ved hjælp af nikotinerstatningsprodukter eller ved gradvis udtrapning og det endnu ikke er lykkedes, så kan man overveje et receptpligtigt lægemiddel i form af tabletter til sin rygeafvænning. Tabletterne virker ved at reducere rygetrangen og mindsker samtidigt abstinenserne ved et rygestop. Man vil derudover få det ubehageligt og dermed mindske nydelsen, hvis man ryger en cigaret samtidigt med, at man er i behandling med et af disse lægemidler. 

Tabletter til rygestop kræver en recept fra lægen. 

Kan man få tilskud til rygestopmedicin?

Ja. Alle landets kommuner tilbyder gratis rygestopskursus, hvor man vil have mulighed for at få tilskud til rygestopmedicin (både nikotinerstatningsprodukter og tabletter på recept). Dette kræver oftest at man deltager i et rygestopskursus. Der er også nogle krav som man skal opfylde for at kunne få tilskud til rygestopmedicin. Man skal være over 18 år, der er krav til antal cigaretter man ryger dagligt samt krav til ens økonomiske forhold. 

Tilskuddet kommer i form af et værdibevis, som man får udleveres ved rygestopkurset, på et vist beløb, som man kan anvende på rygestopmedicin på apoteket.

Du kan via din kommunes hjemmeside læse mere om tilbuddet.