• Personlig rådgiver Personlig rådgivning
  • Lave netpriser Lave netpriser
  • Dag-til-dag levering Dag-til-dag levering

Zymelin ukonserveret

10 ml Næsespray, opløsning
Xylometazolin 1 mg/ml

Produktbeskrivelse

Anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse. Findes i to styrker - til voksne og børn fra 10 år og til børn fra 2-10 år.

Zymelin ukonserveret virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde og dermed forbedres luftgennemstrømningen. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter og varer i op til 10-12 timer.

  • Zymelin ukonserveret 1 mg/ml:
    • Bør ikke gives til børn under 10 år uden lægens anvisning.
  • Zymelin ukonserveret 0,5 mg/ml:
    • Bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Den anbefalede dosis er:

  • Zymelin må ikke bruges i mere end 10 dage i træk.
  • Den anbefalede dosis bør ikke overskrides, især hos børn og ældre.
    • Voksne og børn over 10 år:
      • Næsespray 1 mg/ml:
        • 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage.
        • Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning.
    • Børn 2-10 år:
      • Næsespray 0,5 mg/ml:
        • 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage.
        • Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
  • Administration:
    • Beskyttelseshætten fjernes.
    • Før anvendelse første gang: Tryk flere gange til der kommer en fin tåge.
    • Puds næsen.
    • Næsesprayen holdes lodret.
    • Hovedet bøjes let forover.
    • Der holdes for det ene næsebor, og sprayens spids holdes op i det andet.
    • Væsken doseres ved et hurtigt tryk, samtidigt med, at der snuses luft ind i næsen.
    • Gentag proceduren i det andet næsebor.
  • De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her.
    • For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
  • Brug ikke Zymelin ukonserveret hvis;
    • Du er overfølsom/allergi over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
    • Du er blevet opereret igennem næsen eller munden.
    • Du har snævervinklet grøn stær (akut glaukom).
  • Vær ekstra forsigtig
    • Med at bruge Zymelin ukonserveret i mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre en forværring af den hævede næseslimhinde.
  • Tal med lægen inden du bruger Zymelin ukonserveret, hvis du har/lider af
    • Svært forhøjet blodtryk.
    • Alvorlige hjerte-karsygdomme.
    • Stofskiftesygdomme.
    • Sukkersyge.
    • Vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata.
  • Du må ikke bruge Zymelin ukonserveret sammen med følgende lægemidler:
    • Du må ikke bruge Zymelin ukonserveret sammen med visse typer af lægemidler mod depression (MAO-hæmmere og Tricykliske antidepressiva) uden aftale med lægen.
  • Graviditet og amning:
    • Graviditet: Hvis du er gravid, frarådes det at bruge Zymelin ukonserveret. Tal med lægen.
    • Amning: Zymelin ukonserveret må kun anvendes efter lægens anvisning.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Zymelin ukonserveret påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
  • Symptomer på overdosering:
    • Markant fald i kropstemperatur, sveden, døsighed, hovedpine, hurtig og uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk (kan efterfølges af meget lavt blodtryk), vejrtrækningsbesvær og evt. koma og kramper, især hos børn.

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
  • Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 100 behandlede):
    • Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen samt øget sekret fra næsen.
  • Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 1.000 behandlede):
    • Tilstoppet næse især efter hyppig eller langvarig brug.
  • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
    • Alvorlige allergiske reaktioner som hududslæt, åndedrætsbesvær, hurtig/uregelmæssig puls eller hævelse af ansigt og hals.

Opbevaring og holdbarhed

  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares over 30°C.
  • Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Læs hele produktbeskrivelsen

Find lignende produkter

(Se alle)