Apopro
Nicorette

Nicorette

18 stk Inhalator
Mærke: Nicorette
Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen

Uddrag af produktresumé

Produktinformation:

Nicorette inhalator (McNeil Denmark ApS) 10 mg til rygestop (nicotin).

Virkning og anvendelse:

Middel til hjælp ved rygeophør eller til dem der ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge, men som ønsker at reducere rygningen. Nicorette bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.

Opbevar både ubrugte og brugte nikotinsubstitutionsmidler udenfor børns rækkevidde. Brugte nikotinsubstitutionsmidler kan indeholde så meget nikotin, at de kan være skadelige for børn. Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn.

Den anbefalede dosis er: Råd og vejledning forbedrer normalt succesraten for rygeophør. Dosering: 6-12 dosisbeholdere per dag. Behandlings-varigheden er individuel, men det er vigtigt, at Nicorette inhalator anvendes i mindst 3 måneder med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes. Anvendelse af Nicorette inhalator længere end et år anbefales generelt ikke. Anvendelse af inhalator alene i forbindelse med rygereduktion: Nicorette inhalator anvendes ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller så meget som muligt og dermed reducere det daglige cigaretforbrug. Der bør anvendes et tilstrækkeligt antal dosisbeholdere, dog højst 12 dagligt. Anvendelse af inhalator i kombination med Nicorette Invisi, depotplaster i forbindelse med rygestop: Indledende behandling: Sædvanligvis vil 4-5 dosisbeholdere være tilstrækkeligt. Der bør ikke bruges mere end 12 dosisbeholdere om dagen. Denne fulde dosering bør bruges i 6-12 uger, hvorefter en gradvis afvænning fra produkterne bør påbegyndes. Afvænning: Dette kan gøres på to måder. Man kan bruge depotplastre med en lavere styrke f.eks. 3-6 uger med 15 mg/16 timer efterfulgt af 3-6 uger med 10 mg/16 timer, hvor der bruges det samme antal dosisbeholdere som i den indledende behandling, hvorefter antallet af dosisbeholdere gradvist reduceres i løbet af 12 måneder. Alternativt kan brugen af depotplastre stoppes, og antallet af dosisbeholdere reduceres gradvist i løbet af 12 måneder.

Kontraindikationer:

Allergisk over for nicotin eller det øvrige indholdsstof (levomenthol) i Nicorette inhalator.

Tal med lægen,

Hvis du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb, har alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte, har forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen, har tillukning af blodkar langt fra hjertet, for nylig har fået en bypass operation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation, har diabetes, har for højt stofskifte, som ikke er behandlet., har en svulst i binyremarven, har dårlig lever, har meget dårlige nyrer, har mavesår og sår på tolvfingertarmen, har kroniske halssygdomme, har astma eller kronisk bronkitis.

Brug af anden medicin:

Tal med din læge, hvis du tager lægemidler som theophyllin, clozapin, olanzapin, ropinirol, flecainid, imipramin, clomipramin, fluvoxamin, pentazosin.

Graviditet, amning og fertilitet:

Det mest fornuftige råd til dig, der ønsker at blive gravid - er gravid, eller ammer er at du skal lade være med at ryge og heller ikke benytte nicotinsubstitutions-behandling. Spørg lægen, hvis du er ryger og ønsker hjælp til at stoppe. Hvis du tager Nicorette skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde giver du dit barn mindst nikotin.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisninger.

Overdosering:

Du kan få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høreforstyrrelser, afkræftelse, opkast. Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls; åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer.

Symptomer forbundet med rygestop uden brug af Nicorette:

Uanset om du bruger Nicorette eller ej, er der en række kendte symptomer forbundet med rygestop. Disse omfatter følelsesmæssige og nedtrykt stemning, søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, frustration eller vrede, angst, koncentrationsbesvær og rastløshed eller utålmodighed. Der kan også være fysiske effekter såsom nedsat hjerterytme, øget appetit eller vægtøgning, svimmelhed eller svaghed, hoste, forstoppelse, blødning fra tandkød, blister i munden eller betændelse i slimhinder i næse og svælg.

Alvorlige bivirkninger:

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1000 behandlede): Kortåndethed, åndenød, astmalignende anfald, åndedrætsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Hurtig og meget uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Ikke alvorlige bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 ud af 10 behandlede): Hovedpine, kvalme, fordøjelsesforstyrrelser, hikke, ømhed og irritation i halsen, hoste. Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): Overfølsomhed, brændende, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, smagsforstyrrelse, mavesmerter, opkastning, øget mængde spyt, mundbetændelse, halsbrand, luftafgang fra tarmen, diare, mundtørhed, træthed. Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt. Hjertebanken, talebesvær, spænding i halsen, nysen, tilstoppet næse, rødme af huden, nældefeber, kraftig sveden, kløe, ræben, afskalning af hud og blærer i mundhulen, brændende, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i munden, betændelse i tungen, smerter i tyggemusklen, kraftesløshed og svaghed, ubehag og træthed, brystsmerter og ubehag i brystet, unormale drømme. Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Allergiske reaktioner inkl. udslæt og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge kan det være livsfarligt. Ring 112. Synkebesvær, nedsat følelse ved berøring, opkastningsfornemmelser. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Sløret syn, øget tåreflåd, halstørhed, læbesmerter, ubehag i maven, udslæt, rødmen af huden, muskelspænding.

Pakningsstr.:

18 stk. og 42 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk

Sidst opdateret d. 01/02-2024.

Læs mere
FAST LAV PRIS gælder i forhold til markedet generelt.

Leveringspris: fra 29,00 kr Gratis

{{ '115.00' | customcurrency}}
Læg i kurv

Køb for {{freeShipping | customcurrency}} mere, og få fri fragt Recept-og apoteksforbeholdte lægemidler undtaget

Tillykke du har opnået fri fragt

4.8 på Trustpilot

Dag-til-dag levering

Bevilling fra Lægemiddelstyrelsen

Produktbeskrivelse

Nicorette inhalationsdamp, imprægneret patron (inhalator) hjælper med at bekæmpe din rygetrang, og gør det nemmere at stoppe helt med at ryge. Samtidig hjælper inhalatoren dig med at får du styr på de mest almindelige abstinenser ved rygestop såsom rygetrang, irritabilitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, uro og forøget appetit.

Nicorette inhalatoren holder dine hænder beskæftiget, i en bevægelse du kender fra rygning, og du kan bruge den alle steder; indendørs, på arbejdspladsen og under transport.

  • Anvend Nicorette inhalator når du vil at holde op med at ryge, eller hvis du vil nedsætte dit forbrug.
  • Samme hånd-til-mund-bevægelse, som når du ryger.
  • Afgiver ingen damp og kan derfor anvendes overalt fx under transport.
  • En nikotinprop erstatter 3-4 cigaretter.
  • Kan anvendes fra 15 år og derover.
  • Fås i en 18 stk og 42 stk pakke.

Dosering

Brug inhalatoren hver gang du føler trang til at ryge. I de første tre måneder kan du bruge mellem 6-12 nikotinpropper i inhalatoren om dagen. Du vil gradvist opleve et mindre behov for nikotinerstatning, og når du føler dig klar, kan du holde helt op med at bruge inhalatoren.

Inhalatoren indeholder nikotin til omkring 20 minutters brug og erstatter 3-4 cigaretter.

Sådan bruger du Nicorette inhalationsdamp, imprægneret patron (inhalator)

  • Sæt nikotinproppen i mundstykket og drej inhalatorens to dele sammen.
  • Sug på inhalatoren med enten lette eller dybe sug.
  • Brug proppen indenfor 12 timer.

Vil du holde helt op med at ryge, bruges inhalatoren i mindst 3 måneder, før forbruget langsomt nedtrappes og afsluttes, typisk efter 6 måneder.

Ønsker du gradvis at stoppe med at ryge erstattes cigaretter løbende med inhalatoren og antallet af cigaretter reduceres gradvist. Efter 6 måneder bør alle cigaretter være erstattet med inhalatoren.

Brug max inhalatoren i et år.

Kombinationsbehandling

Hvis det ikke lykkedes dig at blive røgfri udelukkende ved brug af inhalatoren, kan du med fordel anvende inhalatoren sammen med et nikotinplaster. Du har nemlig større chance for at blive røgfri, når du bruger en kombination af inhalator og nikotinplaster.

Sådan bruger du Nicorette kombinationsbehandling:

Trin 1: 25 mg nikotinplastre + 4-5 inhalationspropper i 8 uger

Trin 2: 15 mg nikotinplastre + 4-5 inhalationspropper i 4 uger

Trin 3: 10 mg nikotinplastre + 4-5 inhalationspropper i 4 uger

Efter behandlingen med plastre er stoppet, kan man fortsætte med at bruge inhalatoren og nedsætte gradvist over max 12 måneder.

Advarsler og forsigtighedsregler

Du må ikke bruge inhalatoren såfremt du er overfølsom for indholdsstofferne. Sukkersygepatienter bør være opmærksomme på, at en øget insulinoptagelse forekommer ved rygeafvænning. Nicotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn.

Ubrugte og brugte propper bør være utilgængelige for børn.

Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anbefaling eller til børn under 15 år. Risikoen bør dog afvejes over for fortsat rygning.

Bivirkninger

Nicorette kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Når du stopper med at ryge, kan du opleve abstinenssymptomer, der skyldes den reducerede indtagelse af nikotin.

De fleste bivirkninger forekommer i løbet af de første 3-4 uger af behandlingen. Mundsår kan forekomme efter rygestoppet.

Bivirkninger kan fx være: hovedpine, kvalme, fordøjelsesforstyrrelser, hikke, hoste, ømhed og irritation i halsen, overfølsomhed, en prikkende eller snurrende fornemmelse og følelsesløshed i huden, smagsforstyrrelse, mavesmerter, halsbrand, opkastning, øget mængde spyt, mundbetændelse, luftafgang fra tarmen, diarré, mundtørhed, træthed, anafylaktisk reaktion, allergisk reaktion herunder udslæt og hævelser, hurtig puls og åndenød.

Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret.

Læs altid indlægssedlen inden brug.

Opbevaring og holdbarhed

  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 01/02-2024.